Hvilken potte skal jeg vælge?
Ekaterina Møller

Hvilken potte skal jeg vælge?

Det er vigtigt at vælge den rigtige potte til pottetræning af dit barn. Den rigtige potte sikrer at dit barns første møde med pottetræning bliver positivt og gør din hverdag lettere.

Der findes mange forskellige potter på markedet, nogle mere funktionelle end andre. Følg potte-tjeklisten herunder, og vælg den helt rigtige potte til dit barn.

Potte-tjeklisten

- Vælg den potte der vil tiltale dit barn
Er barnet til stærke farver og bamser, eller bliver det tiltrukket af det rolige og afdæmpede?

- En potte bør være ergonomisk korrekt
Barnet bør sidde stabilt på en potte, med begge fødder fladt på gulvet og med knæene på højde med eller lidt over hoften. 

- Komfort er vigtigt
Undgå potter med spidse kanter, de borer sig ind i benene og er svære at slappe af på. 

- Vælg en skridsikker potte
Med en skridsikker potte sikrer du at dit barn føler at det sidder stabilt. Som bonus undgår du rengøringsarbejdet når potten vælter, tipper eller skrider, når dit barn rejser sig. 

- Vælg en rengøringsvenlig potte
Nogen sværger til potter med udtagelig indsats, imens andre helst gerne vil kunne gøre hele potten ren på en gang. Uanset hvad du er til, bør du gå efter et simpelt design. Undgå modeller med enhver form for limede kanter og afkroge, de er frygtelige at gøre rene og bliver hurtigt meget uhygiejniske. 

Den gode potte
Der er heldigvis rigtigt mange gode potter på markedet i dag. Jeg har valgt at fremhæve 3 modeller som jeg er særllgt begejstret for, fordi de alle opfylder kriterierne for komfort, ergonomi, skridsikkerhed og rengøringsvenlighed.

IKEA Potte Lockig
Rengøringsvenlig potte med udtagelig indsats. God skridsikker bund gør potten stabil. God højde til alderen 2+.

BecoPotty
F
lot og bæredygtigt produceret potte fra BecoThings. Ergonomisk korrekt udformet, enm at rengøre. God størrelse fra 1,5 år.

BabyBjörn Smart Potty
R
engøringsvenlig potte med udtagelig indsats. God skridsikker bund gør potten stabil. Mange farver at vælge imellem. God størrelse fra 1,5 år.

Har dit barn ikke lyst til at bruge en potte?
Så kan det være en toiletstol er er bedre løsning til jer. 

Det er vigtigt at den toiletstol du vælger er stabil og hjælper dit barn til at sidde i en stabil og ergonomisk korrekt stilling.
Alternativt kan du med fordel bruge en høj stabil skammel og en toiletindsats. 

God pottetræning!

Kærligst,

Ekaterina

Share it!
pinterest