Hvad er Elimination Communication?
Ekaterina Møller

Hvad er Elimination Communication?

Elimination communication, i daglig tale ofte benævnt som EC eller blefri baby, bliver stadig mere udbredt i Danmark. Og jeg tror at metoden der, kort fortalt, handler om at hjælpe den lille baby til at bruge potten eller toilettet når han skal tisse eller lave lort, er kommet for at blive.

Fordelene ved EC er mange
- EC styrker tilknytningen mellem forælder og barn.
- EC giver barnet succesoplevelser og fornemmelsen af at have ejerskab over dets krop
- EC reducerer forbruget af bleer med 50-75%, det sparer ikke kun naturen for mange tons skadelig affald, men gør også pengepungen en tjeneste.

Elimination communication en en blid og naturlig process, der handler om at forældre, gennem brug af intuition, faste rutiner og grundig observation, lærer at reagere på de naturlige signaler deres baby instinktivt sender, lige inden hun tisser eller har afføring. 
Sagt med andre ord, handler EC metoden om at forældre lærer at reagere når barnet signalerer at det skal hjælpes med afføring, på samme måde som vi gør når barnet er sultent, træt eller har brug for trøst.

På sigt er det også en process der, uden pres, lærer det lille barn at kommunikere sine behov til dets nærmeste omsorgsgivere i stedet for bare at lave i bleen.

Elimination communication er ikke pottetræning, og så alligevel
Elimination communication og tidlig pottetræning bliver ofte sat i samme bås, og med god grund, for de to ting hænger ofte sammen. Forældre som har praktiseret EC på deres babyer, oplever ofte at deres børn bliver tidligere og lettere renlige.

Dog er der også flere forskelle. Imens EC bygger på en tæt symbiose og gensidigt samarbejde mellem forælder og baby, giver pottetræning i højere grad ansvaret videre til barnet, der nu øver sig på selv at sige til og på sigt også handle selvstændigt på dets behov.

 

“We teach them into diapers … we have a responsibility to teach them out of them.” 

 

 Vil du lære mere om elimination communication?

Så følg med her på siden og på facebook. Jeg forventer at lancere Elimination Communication workshops i løbet af sommeren.

Kærligst,
Ekaterina Møller
Blefri.dk

Share it!
pinterest